Det sker

Så er Bangsbo Fort 4045 godt i gang

05. juni 2021 kl. 23:30

Solen stod højt på en skyfri himmel, da Kystmuseets nye event ”Bangsbo Fort 4045” gik på vingerne lørdag formiddag.

Statister fra hele landet og gæster fra nær og fjern havde fundet vej til eventet, som finder sted den 5.-6. juni på Kystmuseet Bangsbo Fort.

Her kan man opleve en levendegørelse af besættelseshistorien samt en markering af 77-året for D-dagen i Normandiet.

Programmet for ”Bangsbo Fort 4045” er spækket med spændende oplevelser i form af udklædte statister som tyske og amerikanske soldater, forskellige militære køretøjer, mobile kanoner, omvisninger, foredrag samt en masse forskellige aktiviteter.

Der har været travlhed på Kystmuseet Bangsbo Fort i den forgangne uge mens man har gjort klar til det nye store event ”Bangsbo Fort 4045”, og allerede fra kl. 10:00 strømmede gæsterne til fra nær og fjern.

Såvel børn som voksne var tydeligt forventningsfulde og der var masser af spændende oplevelser i vente i de historiske rammer på Kystmuseet Bangsbo Fort.

I løbet af dagen kunne man se en masse forskellige statister i området, der var klædt ud som tyske og engelske soldater, og der var aktivitet i de forskellige befæstningsanlæg.

Nogle af dagens højdepunkter var affyringen af en kanon samt en træfning mellem tyske og amerikanske soldater til stor underholdning for dagens gæster.

Kystmuseet har fået mange positive tilbagemeldinger fra såvel gæster som statister, og man forventer omkring 600 gæster i løbet af weekenden.

”Bangsbo Fort 4045” finder sted igen i 2022 i første weekend af juni måned.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu