Billede beskrivelse

Så blev det flyttedag for Dórnor

20. august 2021 kl. 05.30

Oprindeligt var det planen, at smykkeforretningen Dórnor skulle have flyttet til Kirkepladsen allerede inden sommer, men arbejdet med at færdiggøre lokalerne er trukket ud og derfor er det først i dag fredag, dørene slås op til det nye smykkeunivers.

Til gengæld venter der en sanselig oplevelse, fordi indretningen er unik og håndlavet i en lækker indpakning af mørke toner kombineret med lys og messing.

Det har kostet sved og megen snilde at få det hele til at samles i en højere enhed, men nu er man i mål, vurderer parret bag butikken Rikke og Christian Hamilton Heidemann.

- Vi vil gerne give vores kunder noget ekstraordinært, hvilket også afspejler sig i vores varesortiment. Vi vil gerne levere det bedste til attraktive priser indenfor vores felt med vores bæredygtige smykker, understreger parret.

De kunder, der gæster butikken på åbningsdagen fredag 20. og lørdag 21. august bliver alle tilbudt et glas champagne.

I bunden af glasset ligger en sten, og så er det lige lidt af et lotteri, om stenen er dyr eller mindre værd. For man får nemlig lov til at beholde den.

- Tanken er, at når kunden har drukket op, så tester vi stenen i vores diamanttester. Der kan være en moissanit af høj værdi eller en sten uden værdi. Den samlede værdi af præmien afhænger af, hvor mange der deltager i vores konkurrence, fortæller ægteparret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste