Billede beskrivelse

Roser er røde, violer er blå - kom med på ordskattejagt

31. august 2021 kl. 04.10

Fredag 3. september 2021 klokken 15 kan børn i alderen ni til fjorten år tage på ordskattejagt hos Saeby just Creative, som har til huse i For Retfærdigheden, Algade 14 i Sæby.

- Jeg valgte at sige ja tak og støtte op om poesiugen, da jeg tilbage i foråret blev spurgt, om jeg havde en ide til, hvordan vi kunne lave et arrangement for børn i Retfærdigheden, fortæller Henrijette Fischer, som er indehaver af butikken Saeby just Creative.e.

- Min butik er en kreativ butik og det var derfor nærliggende, at tænke i de baner, uddyber Henrijette Fischer og forsætter: Så jeg har allieret mig med min datter Frida og sammen har vi planlagt en eftermiddag, hvor børn kan komme og få en hyggelig oplevelse.

- Vi har planlagt, at skattejagten skal rundt i hele Retfærdigheden, for at finde gemte ord. Ja, selv oppe på loftet, som nogen finder både hyggeligt, men til tider også lidt uhyggeligt, vil der være ord at finde, siger Henrijette Fischer og forklarer videre: Disse ord sætter vi i fællesskab sammen til poesi, hvorefter vi hjælpes ad med at lave stickers med ordene og sandblæse dem på glasplader, som til sidst skal bruges til et lille kunstværk, der vil blive hængt op et offentligt sted, så alle kan se vores flotte og kreative resultat.

- Efter ordskattejagten, poesikreativiteten og sandblæsningen byder vi på kage og saftevand til alle de deltagende børn, siger Henrijette Fischer.

- Det er gratis at deltage og Frida og jeg glæder os til at se rigtig mange friske børn, som har lyst til at gå på opdagelse i det gamle hus og efterfølgende være kreative med deres hoveder og hænder.

Så glæd dig til poesidage i Sæby, som uge 35 vil hylde poesien. Der skal læses, skrives, høres, males, synges og sandblæses digte, hvor hele formålet er, at åbne folks øjne for, hvor fantastisk og forskelligartet poesi er. Arrangørerne håber, at give nogle oplevelser med noget for alle, kan inspirere flere til at dykke ned i og finde glæden ved poesi.

Fredag den 3. september klokken 15.00 kan børn lege med ord og poesi hos Henrijette Fischer, Saeby just Creative i For Retfærdigheden i Sæby.

Fredag den 3. september klokken 19.00 fortolker Hans Harding Morten Nielsens digte i ord og toner i For Retfærdigheden i Sæby.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste