Billede beskrivelse

Prisvinder for anden gang: Frederikshavn-virksomhed i top blandt 350.000 deltagere

Det kræver styr på regnskaberne at blive tildelt titlen som Succesvirksomhed. Det har en tømrer- og snedkervirksomhed nu gjort for anden gang

12. oktober 2022 kl. 12.24

FREDERIKSHAVN: Flere end 350.000 virksomheder har været en del af opløbet til at blive anerkendt som Succesvirksomhed. Men kun 1000 på landsplan - og 200 i Region Nordjylland - opnår til sidst den prestigefyldte ære og anerkendelse. 

Den har tømrer- og snedvirksomheden Finn A. Christensen A/S nu opnået for anden gang - og det på baggrund af imponerende finansielle resultater og en flot vækstkurve, skriver Spar Nord og BDO, der står bag udnævnelsen, i en pressemeddelelse. 

Hos Finn A. Christensen A/S er man meget tilfredse med anerkendelsen. 

- Det er et stort skulderklap til alle vores dygtige medarbejdere i forretningen, som hver dag arbejder for at levere gode resultater og yde den bedste service til vores kunder. Prisen er et bevis på, at alt vores hårde arbejde gennem mange år betaler sig, og at vi kan være stolte af det, vi laver, siger Carina Hyttel, der er økonomidirektør i virksomheden.

Succesvirksomhed 2022

Spar Nord og BDO stiftede i 2019 Succesvirksomhed, som er en erhvervspris, der anerkender de danske små og mellemstore virksomheder med mellem 10 og 999 årsværk. Succesvirksomhederne kvalificerer sig på baggrund af antal ansatte og vurderes ud fra performance på følgende parametre:

- Vækst i resultat før skat de seneste fem år

- Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår

- Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år

- Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag

Virksomhederne bliver for hvert kriterie tildelt point, alt efter hvor godt de klarer sig. Det er det samlede antal point, der afgør, om en virksomhed bliver en del af de i alt 1.000 Succesvirksomheder.

Fonde, finansielle holdingselskaber, udenlandske datterselskaber, pengeinstitutter samt rådgivnings- og revisionsvirksomheder er ikke medtaget blandt de 1.000 Succesvirksomheder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste