I pinsen vil Sæby igen lyde af glad jazzmusik. Foto: Tommy Thomsen
Det sker

Pinsetid er jazztid i Sæby

I år vil der i pinsedagen også blive spillet jazz i Sæby, men festivalen vil dog kun blive gennemført i en reduceret udgave, oplyser John Henrik Andersen fra festivalkomiteen

09. maj 2021 kl. 08:15

Bortset fra sidste år, har der hvert år siden 2010 i pinsedagene lydt glade jazztoner fra en række spillesteder rundt om i Sæby.

I år vil der i pinsedagen også blive spillet jazz i Sæby, men festivalen vil dog kun blive gennemført i en reduceret udgave, oplyser John Henrik Andersen fra festivalkomiteen.

Tidligere har jazzen lydt ud over havnen fra et festtelt, men af økonomiske årsager bliver der ikke opstillet telt på havnen i år.

- Vi håber og arbejder på, at jazzen alligevel vil udfolde sig på de spillesteder i byen, der de seneste år har udgjort rammerne om de populære koncerter.

Sæby Handelsstandsforening vil arrangere jazz på torvet, ligesom der traditionen tro vil blive jazzet i Lanternens Gård.

Til Pinse vil Lanternens Gård genlyde af fest og sprøde jazztoner. Foto: Tommy Thomsen

- Vi har ligeledes forhåbninger om, der vil blive arrangementer i Museets Gård og på Pension Åhøj samt hos Klostergydens Fisk

Sammen med Sæby Kirke planlægger Retfærdighedens Venner ligeledes et arrangement.

- Vi har siden sidste år arbejdet på at få mulighed for at afholde en workshops og koncert, hvor unge talenter får lov at øve med professionelle kræfter.

Det er således lykkedes os at få engageret Nordkraft Big Band fra Aalborg, hvor nogle af deres musikere kommer pinselørdag til Musikkens Hus i Frederikshavn for at øve sammen med musikskolens talentfulde musikere.

Søndag 23. maj klokken 16.00 vil deltagerne afholde koncert i Musikkens Hus.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu