Oktoberfest på fredag
Fred’N Barney melder alt klar til tyrolertoner og ølfest
FREDERIKSHAVN: Fred’N Barney i Skippergade kalder til oktoberfest nu på fredag, hvor tirolerband Aalburg sørger for ægte tysk feststemning fra kl. 20.
Oktoberfesttraditionen har mange år på bagen, men er rimelig ung her på vore breddegrader. Og hos Fred’N Barney er det første gang tyroler-tonerne triller.
München i Tyskland er arnestedet for oktoberfesterne, som er verdens største folkefest og ølfest.
6 millioner mennesker rejser fra hele verden til München for at deltage i den - og så er det jo godt, at den strækker sig over 16 dage for ellers ville det blive en anelse tætpakket selv for en stor tysk by.
Mindre kan også gøre det i Frederikshavn, men Fred’n Barney forventer stort rykind fredag.
Starten går allerede 18.30 med hygge ved langborde, dans og fællessang hele aftenen.
Inden bandet går på har aftenens Dj tryllet alle de gode tyske schlagerhits så alle er i stemning, når tirolerband Aalburg
kl. 20. overtager styringen.