Rundvisningen på Sæby Varmeværk, Energivej 1 24. august klokken 14.00 Foto: Tommy Thomsen
Det sker

Nysgerrig på din varmekilde? Her kan du lære, hvor varmen kommer fra

14. august 2022 kl. 06:25

Saltlandets historiske Forening for Sæby og Omegn inviterer til besøg på Sæby Varmeværk onsdag 24. august klokken 14.00.

Helt i foreningens ånd får tilhørerne et historisk rids fra Sæby Varmeværk fra 1961, der blev etableret som A.m.b.a.-selskab. I det første driftsår var der 50 forbrugere, der fik leveret varme fra den oliefyrede central på Brorsonsvej.

Frem mod 2022 er kredsen af andelshavere vokset til cirka 3700, og den vokser stadig støt, både i eksisterende og nye fjernvarmeområder.

Fjernvarmeproduktionen har også ændret sig over tid. I 1988 blev det således tid til at udskifte de gamle oliekedler med et nyt gasfyret kraftvarmeværk på Energivej 1. Siden er kraftvarmeværket udvidet med både 12 MW elkedel og 37.000 kvadratmeter solpaneler.

Næste store opgave bliver at udfase naturgassen og samtidig sikre fossilfri, sikker og billig varmeforsyning til forbrugerne.

Alle er velkommen og der er gratis adgang.

Annonceret indhold

Nyeste