Så spiller Volstrup Harmonikaklub op til mandagsmusik på havnen
Det sker

Nyd sommermusikken på havnen

19. juni 2021 kl. 05:01

Sommermusik genopstår på Sæby Havn i denne sommer.

Traditionen gentages nu, der er åbnet op for samling af flere personer, derfor startes sommerens musik op igen ved Havnekontoret mandag 21. juni af Volstrup Harmonikaklub, for at glæde turisterne og lokalbefolkningen i Sæby og Østvendsyssel.

- Vi flytter vores faste øveaften ned på havnen i stedet for på Sæby Skole.

- Vi håber, at rigtig mange vil støtte op om vores spil, så vi kan få lidt liv i havneområdet hver mandag aften, hvor turisterne er ved at ankomme til Sæby og lystbådene er ved at lægge til kaj i havnen.

- Vi spiller fra kl. 19.00 til 20.45, vi stopper inden flaget spilles ned. Tag en stol med på Sæby Havn, så afstanden kan overholdes og nyd musikken, siger Kirsten Svendsen.

Entréen er ganske gratis.

Der spilles herefter hver mandag aften til og med 2. august. Aflysning kan forekomme i dårligt vejr.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu