Ny udstilling på gymnasiet

Værker skabt af Susanne Smed kan ses på væggene i 130-nichen

05. september 2018 kl. 11.15
Opdateret kl. 13.04

FREDERIKSHAVN: Det er efterhånden 36 år siden Susanne Smed forlod Frederikshavn Gymnasium med huen på sned.

Nu er hun tilbage på sin gamle skole igen med en række værker, som hun har skabt over de seneste år.

Hun har malet i mange år og har udstillet en del - herunder på flere censurerede udstillinger.

Og det man kan forvente at møde på udstillingen i Frederikshavn er kompleksitet, intensitet og en løbende kamp mellem lys og mørke.

I Susanne Smeds billedverden lever det abstrakte landskab og billedrum sit isolerede liv for så lige pludselig at blive transformeret til et kombineret abstrakt og figurativt univers.

Vil man se nærmere på værkerne, så er udstillingen ophængt i 130-nichen i stueplan og er åben for alle i gymnasiets åbningstid.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste