Kom til åbent hus på Frederikshavn Handelsskole i næste uge
Handelsskolens direktør: Vi glæder os til at se jer på tirsdag
FREDERIKSHAVN: På tirsdag 8. februar slår Frederikshavn Handelsskole endelig dørene op til fysisk Åbent Hus.
Dørene åbnes kl. 19, hvor rektor Mik Ingenuus byder velkommen på handelsskolens ungdomsuddannelser EUD, EUX og HHX.
Herefter giver skolens studievejledere gæsterne en orientering om de forskellige uddannelser og de mange muligheder, der findes efter livet på Frederikshavn Handelsskole.
- Vores job går ud på at arbejde med unge mennesker, så derfor glæder vi os utrolig meget til endelig at møde mulige kommende elever og deres forældre direkte her på skolen til en snak om mulighederne her på skolen, siger skolens direktør Brian Andersson.
Til arrangementet vil det også være muligt at møde Brian Høj, som er sportslig koordinator for Sportsakademiet for at få en snak om mulighederne for at kombinere sport på højt niveau med ungdomsuddannelsen på Frederikshavn Handelsskole.