Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nordjyske Hotel Viking i landsdækkende konkurrence om velgørenhed

11. november 2024 kl. 14.02

SÆBY: Hotel Viking deltager som eneste virksomhed fra Nordjylland i Superdysten 2024

Hotel Viking repræsenterer i år Nordjylland som den eneste lokale virksomhed, der deltager i Superdysten 2024 – en landsdækkende indsamlings konkurrence i samarbejde med NOVA FM og CoolUnite Fonden. 

Fra den 28. oktober til 11. november 2024 konkurrerer Hotel Viking med fem andre danske virksomheder om at samle flest midler ind til et særligt godt formål.

Årets indsamlede beløb går til Danmarks to børnehospice, som giver familier med udsatte og alvorligt syge børn muligheden for rekreation og positive oplevelser i trygge rammer.

“Vi takker og bukker for alle bidrag, store som små. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at samle mest muligt ind til den gode sag,” udtaler hoteldirektør Brian Fabricius.

Støt en god sag og vind et luksuriøst spaophold

Hotel Viking tilbyder alle muligheden for at støtte indsamlingen og samtidig deltage i lodtrækningen om et luksuriøst spaophold for to. For hver donation på 100 kr. via MobilePay til CoolUnite Fonden (nummer 40394) opnår man ét lod i konkurrencen. Lodtrækningen finder sted den 12. november 2024.

Donationer ved køb af ophold og dagsoplevelser

I indsamlingsperioden donerer Hotel Viking også 100 kr. pr. ophold og 25 kr. pr. dagsoplevelse til CoolUnite Fonden. Ved at købe ophold eller dagsoplevelser støtter man således automatisk det gode formål. 

Der er desuden ekstra gode tilbud på hotellets ophold og dagsoplevelser som en del af Black Friday-kampagnen.

Eksklusive auktioner med særlige besparelser

Som led i Superdysten har Hotel Viking lanceret en række eksklusive auktioner med unikke oplevelser til stærkt reducerede priser. 

Auktionerne giver mulighed for at gøre en god handel samtidig med, at man støtter en vigtig sag. Alle midler fra auktionerne går direkte til CoolUnite Fonden, og det er med at byde hurtigt for at få del i de unikke oplevelser.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste