Jazzguitarist og komponist Casper Hejlesen optræder med sin trio i Sæbys gader lørdag den 23. maj. Privatfoto
Det sker

Musik i hele midtbyen: Ingen Pinse uden jazz i Sæby

MUSIK I GADEN: Der bliver skønne toner i hele Sæby, når Casper Hejlesen Trio optræder rundt i hele midtbyen

16. maj 2021 kl. 08:15

Lørdag 22. maj går Casper Hejlesen Trio rundt i hele midtbyen og spiller glad live jazzmusik.

- Da vi ikke kan holde kontrol med at alle coronabegrænsningerne bliver overholdt af tilskuere på Sæby Torv, har vi valgt i år at flytte musikerne ned fra scenen til rundt i gaderne, så kunderne får mulighed for at lytte til god jazz, fortæller bestyrelsesmedlem af Sæby Handelsstandsforening, Henrik Christensen.

Casper Hejlesen vil optræde med sin trio, som består af bassisten, Kenneth Dahl Knudsen og den belgiske trommeslager, Yannick Ballmann.

Selv er Casper Hejlesen en ung prisvindende jazzguitarist og komponist.

Før han rundede sin nuværende alder af blot 21 år, har han modtaget hele 3 priser. I efteråret 2019 blev han kåret som ”Årets Nordjyske Jazznavn” og tidligere på året modtog han ”Klaverstemmerens Musikpris”.

Derudover modtog han i 2017 ”Spar Nord Hjørrings Kulturpris”.

Casper har en stor passion for de klassiske og moderne amerikanske jazz traditioner, men stadig med fødderne solidt plantet i de jyske rødder. Kombinationen af den hektiske amerikanske bebop og de meditative omgivelser fra hans opvækst skinner klart igennem i hans fyldige, modne og afbalancerede kompositioner.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu