Billede beskrivelse

Mon julemanden kommer: Novembermarked i Rådhuscentret

12. november 2021 kl. 06.40

Selvom der stadig er godt seks uger til juleaften, så gælder det om at være klar. Og hvorfor ikke allerede starte tidligt. Rådhuscentret inviterer alle til novembermarked fredag 12. november fra kl. 10-16.

Her vil man kunne købe gløgg, flotte juledekorationer og selvfølgelig både brugskunst og lækre søde sager.

Centerrådets formand Bjarne Albertsen er glad for at kunne byde velkommen:

- Vi glæder os rigtig meget. Endelig kan vi invitere indenfor til en glad dag markedsdag efter sidste års nedlukning på grund af Corona.

- Vi har ændret dagen fra lørdag til fredag, men vi håber at bedsteforældre kan hente familien og børnebørn tidligt og alligevel nå en god handel.

Centret har arbejdet på højtryk for at blive klar.

På grund af nedlukningen har der været lidt svære odds til at blive klar til dagen.

Men med en stærk slutspurt og hjælp fra gode frivillige, så er det alligevel lykkedes at blive klar.

- Vores to dansehold giver opvisning og de har også forberedt en lille overraskelse, siger aktivitetskoordinator Hanne Krage Carlsen.

Rådhuscentrets målgruppe er seniorer på efterløn og pensionister, men denne dag er alle velkomne. Centret er pyntet op, julemanden kommer på besøg og cafeen har grønlangkål på menuen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste