Billede beskrivelse

Meditativ kormusik i Fladstrand

Alle Helgens Søndag markeres med koncert

25. oktober 2018 kl. 11.56
Opdateret 26. oktober 2018 kl. 11.45

FREDERIKSHAVN: Ved Alle Helgens søndag mindes vi de døde, og mange benytter da også netop denne søndag til at gå en tur på kirkegården og lægge en blomst eller tænde et lys.

I år bliver lejlighed til at supplere gåturen med en korkoncert i Fladstrand kirke primært med meditativ kormusik.

Den afvikles søndag 4. november kl. 16.

Koncertens medvirkende er Frederikshavn Bykor under ledelse af korets nye dirigent organist Søren Rasmussen.

Selv om Frederikshavn Bykor for længst har mistet førertrøjen som byens største kor, så holder en lille snes sangglade entusiaster godt fast i traditionen med at synge gode klassiske værker.

Koncertprogrammet byder på kendt kormusik af Carl Nielsen og på ny dansk og skandinavisk kormusik skabt af Jørgen Sørensen, Phillip Faber og Niels LaCour.

Koncerten afrundes med en munter jagtsang af digterpræsten Kaj Munk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste