Masser af haveinspiration

Havekredsen kalder til et kig ind i Fru Pedersens have - et sandt eldorado for haveelskere

10. januar 2019 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: Det er lykkedes for Haveselskabet, Frederikshavn kreds at få den kendte Anette Krogh Pedersen fra Fru Pedersens have ved Holstebro til at komme til Frederikshavn.

Tirsdag 30. april øser hun af sin viden og krydrer med dekorative indslag fra egen have.

Det sker ved et foredrag i Maskinhallen. Starten går kl. 19 og alle er velkomne også selv om man ikke er medlem af Haveselskabet.

Anette Krogh Pedersen har sammen med sin mand anlagt og indrettet en 11.000 kvadratmeter stor have på en lille gård vest for Holstebro.

Anette Krogh Pedersen har haft Fru Pedersens have i 34 år, som er skabt fra bar mark.

Fru Pedersens have er en besøgshave, som er åben fra maj til sidst i september.

Opstillede skurvogne i haven benyttes til B&B.

Anette Krogh Pedersen og hendes mand bygger selv skurvogne, havemøbler, samt alt muligt sjovt, der bruges i haven.

Genbrug er der også en del af i hendes have. ’

Hun afholder også kurser i støbning i betonpynt til haven.

Fru Pedersens have er i år nomineret til 2 Cph Garden Award, i kategorien ”Årets haveoplevelse og Årets grønne profil”. Anette Krogh Pedersen har endvidere medvirket i flere TV udsendelser vedr. haver.

Der vil blive talt om haveglæden, som der er mange af.

Indretning af havens rum, som en forlængelse af dagligstuen.

Noget om stilleben, opstillinger og dekoration i haven. Dyr i haven og glæden ved, at avle sine egne grøntsager.

Anette Pedersens have, er en have, hvor alle sanser kommer i brug.

Haven indeholder alt havehjertet begærer, der er smukke bede, terrasser, skurvogne og skure, legeplads og køkkenhave, højbedshave, drivhuse, vand, dyr og kreative ideer.

Så hvis man mangler ideer til en sjov og anderledes indretning af sin have, vil deltagelse i dette arrangement uden tvivl give mange gode ideer til indretning af sin egen have.

Der vil blive vist en billedserie fra Fru Pedersen have.

Næste arrangement i Haveselskabet, Frederikshavn kreds er 19. maj 2019, hvor der er en åben have i Haldbjerg og en i Elling.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste