Billede beskrivelse

Mark O. Madsen tjekkede Arena Nord

Den danske MMA-stjerne besøgte arenaen, hvor han går i ringen 15. december

03. oktober 2018 kl. 19.20

FREDERIKSHAVN: Billetsalget til det første MMA stævne nogensinde i Arena Nord går i gang torsdag 4. oktober kl. 10.00 på Arena Nords hjemmeside.

Det bliver en ekstra juleoplevelse for forhåbentlig mere end 1.000 tilskuer, lørdag den 15. december, når den ubesejrede Mark O. Madsen går i ringen til sin 6. MMA-kamp - den anden under Cage Warriors.

I alt forventes der et sted mellem 10 og 15 kampe afviklet med start kl. 16.30, hvor Prelims kampene afvikles - kl. 18.00 starter undercard og kl. 21.00 går de professionelle kampe i gang.

Adskillige norske fightere forventes at være på programmet som først ligger fast når vi kommer et godt stykke tættere på kampdagen.

Hovednavnet er selvfølgelig Mark O. Madsen som jo nok er mest kendt for sine fantastiske meritter i brydning - senest vandt han OL-sølv i 2016 og VM sølv i 2015.

Og så sent som lørdag den 22. september kæmpede Mark O. Madsen sin sidste kamp for øjnene af 1.300 tilskuer i sin hjemby Nykøbing Falster mod franskmanden Alexandre Bordin, som han besejrede på point efter de tre omgange og sikrede sig dermed sin femte sejr i fem kampe.

Mark O Madsen udtaler at han glæder sig til at komme til Frederikshavn, hvor han har rigtig mange bryde venner, og Søren Brogaard fra F.f.I. brydning har været en stor hjælp for at få arrangementet til Frederikshavn. Mark O. Madsen har også hørt meget godt omkring de mange Nordic Fight Nights i Arena Nord som Team Sauerland har arrangeret, så Frederikshavn var et naturligt valg.

Mark O Madsen var i dag onsdag på sit første besøg i Arena Nord sammen med sin nyudnævnte direktør Fru Maria O Madsen og var rigtig glade for hvad de så - det bliver vildt stort udtaler Mark og Fru O. Madsen. Det skal nævnes at Mark O Madsen har været på "måtterne" i Atletcentret flere hundrede gange, så han kender byen rigtig godt.

Yderligere information kan findes på Arena Nords hjemmeside, som opdateres løbende.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste