Marie Grubbe indtager Kappelborg
Kulturhus Kappelborg præsenterer søndag 14. november kl. 14 teaterforestillingen Marie Grubbe - en gribende fortælling, fremført af kun én enkelt skuespiller, Camilla Bendix på scenen.
Her flirter Camilla Bendix med alle forfatternes fortolkninger af sig selv.
Hun lader sig smigre og sætter sig imod.
Hun tager endelig ejerskab over egen fortolkning.
Hun iklæder sig alle historierne, for derefter at klæde sig af og stå tilbage med kun én sandhed, hendes egen.
Marie Grubbe gjorde op med samtidens regler, et opgør der viser os ikke blot hendes egen historie, men også samtidens og de strenge regler mennesket, og særligt kvinden, var underlagt i det 17. århundrede.
Hun er en af de mest genfortalte skikkelser i Danmarkshistorien, og hendes historie er blevet skildret på mange måder.
Hun er både syndebuk, klassekamphelt og kvindefrigøre afhængigt af hvilken forfatter og hvilken tid, der fortolker hende.
Oplev Camilla Bendix i et særligt samspil med cellisten Johanne Andersson til musik af J. S. Bach og Johanne Andersson.