Billede beskrivelse

Lystfiskere vil fange flere kvinder

Kvindelige lystfiskere inviterer til gratis begivenhed

16. oktober 2023 kl. 11.00

Er du kvinde og har du lyst til at fiske?

I så fald kan du lørdag 4. november deltage i en begivenhed, som er helt gratis.

Begivenheden er arrangeret af "Lystfiskerforeningen for Frederikshavn & Omegn" - og den er rettet mod både piger og kvinder.

På dagen mødes deltagerne klokken 9.30 ved Lerbæk Put & Take, hvor der tilbydes fem timers gratis fiskeri og hygge. Efter velkomst, info og klargøring af grej, så bydes der på fiskeri mellem klokken 10 og 15.

Du behøver ikke at have investeret i fiskegrej for at deltage - du kan låne af lystfiskerforeningens medlemmer.

Billede beskrivelse

Målet med begivenheden er at skabe et fællesskab for kvindelige lystfiskere. Startskuddet er begivenheden her - men håbet er at ses igen til fællesture til søer, moler, åer, havne eller strande.

Hvis man vil deltage så kan man tilmelde sig til Gitte Hermann på 20 88 51 53. Tilmelding sker via sms med navn - og skriv gerne, hvis det er et barn, der tilmeldes. Der er et begrænset antal pladser, så det er efter først-til-mølle-princippet.

Når du tilmelder dig, så er du samtidig med i lodtrækning om fede goodiebags.

Uanset om du er nybegynder eller inkarneret lystfisker er du meget velkommen til arrangementet, hvor andre kvindelige lystfiskere står klar til at hjælpe dig.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste