Billede fra eventteknikernes flotte udstilling på Cloostårnet i 2018. Privatfoto
Det sker

Lys og musik efter mørkets frembrud: Kom til fem gratis forestillinger

Eventteknikeruddannelsen og det regionale spillested Maskinhallen laver nu fem gratis aftener med lysshow udendørs

26. april 2021 kl. 11:14

Vi nærmer os så småt en genåbning. I den anledning har Eventteknikeruddannelsen og det regionale spilletsted Det Musiske Hus/Maskinhallen produceret 5 ”musikudstillinger” i landskaber i og omkring Frederikshavn.

Udstillingerne er små appetitvækkere og glimt af håb om en snarlig tilbagevending til en mere normal kultur-hverdag.

Udstillingerne består af korte, optagede musik/lyd-sekvenser, der gentages, således at de forbipasserende, der ser udstillingen, kan ankomme på forskellige tidspunkter.

Områderne hvor udstillingerne vises er ret store med meget god plads til publikum.

Udstillingerne er åbne fra kl. 21 - 22.30 på fremvisningsdagene - det sene tidspunkt skyldes, at der helst skal være nogenlunde mørkt.

Arrangørerne anbefaler, at publikum holder god afstand, og bliver i de grupper, som man ankommer.

Udstillingerne er støttet af Region Nordjyllands kulturpulje.

Alle er velkomne. Udstillingerne er gratis - og afholdes kun disse fem aftener.

Program

Tirsdag 27. april

Området omkring hovedbygningen på Bangsbo.

Kunstner: Liv Vester

Torsdag 29. april

Palmestranden, baglandet bag klitten, og på klitten.

Kunstner: Grace James

Mandag 3. maj

Bangsboparken

Kunstner: Høst

Onsdag 5. maj

Parken omkring hovedbygningen på Knivholt

Kunstner: Nordskær

Fredag 7. maj

Bangsbofortet

Kunstner: Tim Lothar

Der er hentet tilladelse fra grundejere og brugere af områderne.

Annonceret indhold

Nyeste