Lørdag går det løs på Knivholt
Der er kræmmer- og loppemarkedet både lørdag og søndag
FREDERIKSHAVN: Det store Kræmmer- og Loppemarked, som boldklubben Bangsbo Freja og Bangsbo Frejas Venner står bag, er igen at finde på Knivholt.
I år falder arrangementet sammen med Pinsen i weekenden 19. og 20. maj.
Da Kræmmer- og Loppemarkedet blev sat i søen for nogle år siden, forsøgte Bangsbo Freja sig udelukkende med den ene lade på Knivholt.
Men interessen for arrangementet har været stigende, og i år vil det meste af Knivholt være i spil.
Der bliver stande i alle tre lader - både Hestestalden, Vestre Lade og Østre Lade. Og det bliver stande af enhver art, og så vil gårdspladsen også blive taget i brug.
Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret til arbejdet i ungdomsafdelingen.