Landmanden og kunstneren fortæller
LYNGSÅ: Alle er velkommen når kulturhuset Værestedet, Østkystvejen 168, i Lyngså holder foredrag med Claus Søeby, mandag den 11. november klokken 19.
Claus Søeby vil fortælle om sit spændende og aktive liv og måske fortæller han en bette historie på vendelbomål.
Claus er oprindeligt uddannet landmand og var selvstændig i 24 år. I 1994 tog han en uddannelse som kunstguide og har i en lang årrække været rejseleder hos Nilles, hvor han har haft hele Europa som arbejdsplads.
Lokalt var han i 80-erne aktiv i Sæby Cabaryen.
Der er fri entré og der vil blive serveret kaffe og kage.