Billede beskrivelse

Kunsten at leve med sine døde

Esben Kjær gæster Strandby Kirkecenter

28. oktober 2018 kl. 08.20

FREDERIKSHAVN: Radiovært og journalist Esben Kjær på P 1, der af mange er synonym med programmet "Bagklog", besøger mandag 5. november klokken 19 kirkecenteret i Strandby Kirke, hvor han ´taler om hvordan man kan tackle døden.

Han har skrevet bogen "Min usynlige søn - kunsten at leve med sine døde resten af livet", der handler om, hvordan man navigerer den højst ufrivillige og dybt transformerende erkendelsesrejse, man bliver sendt ud på, når ens elskede dør.

Bogen er baseret på hans egen syvårige søns død,

Den hviler tilmed på et fundament af solid research og interviews med sorgforskere, præster og andre aspekter, som gør den relevant for alle, der har mistet - eller kommer til det.

Det er Esben Kjærs opfattelse, at de døde ikke går væk, fordi de ikke længere er synlige, men lever videre indeni i os som en meget levende kraft, resten af livet, hvilket betyder, at vi skal vænne os til at have et livslangt forhold til døden - og lære hvordan.

Døden kan nemlig ikke gemmes væk.

Modsat andre kulturer forventer familie, venner og samfundet i vor kultur ofte, at man overvinder et dødsfald i en fart - ikke for den efterladtes skyld, men for sin egen.

Vi har brug for at genopfinde sociale færdselsregler for at omgås de efterladte.

Esben Kjær har holdt foredraget i et utal af fora, og foredraget inspirerer til en personlig erkendelse og en samfundsmæssig debat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste