Fredag 19. maj er der mulighed for at se en unik fotoudstilling på pladsen ved Kappelborg i Skagen. Udstillingen hedder "Away".
Det sker

Kun i dag: Se en unik fotoudstilling i Skagen

Ved Kappelborg kan man opleve enestående portrætprojekt

19. maj 2023 kl. 08:06

SKAGEN: Fredag 19. maj er der mulighed for at se en unik fotoudstilling på pladsen ved Kappelborg i Skagen. Udstillingen hedder "Away".

Siden januar 2019 har journalisten Elena Stancu og fotografen Cosmin Bumbut kørt Europa tyndt i deres autocamper for at portrættere rumænske mindretal i blandt andet Spanien, Holland og Danmark. 

I 2022 besøgte de Skagen og Frederikshavn. Her interviewede og fotograferede de en række herboende rumænere - blandt andet en sproglærer samt flere andre, der bor og arbejder på virksomheder i Frederikshavn Kommune.

Nu er Elena Stancu og Cosmin Bumbut tilbage i Danmark for at vise deres fotoudstilling og takke de rumænere, som har fortalt deres historie og lagt ansigt til de mange unikke portrætter, der indgår i udstillingen. Billederne er monteret på parrets autocamper - og alle interesserede er velkomne til fernisering af fotoudstillingen fredag 19. maj klokken 12.00-20.00 på pladsen ved Kulturhus Kappelborg.

Når udstillingen lukker fredag aften kl. 20, får alle, der kan genkende sig selv på nogle af fotografierne, mulighed for at tage dem med hjem.

Du kan læse mere om "Away" og andre projekter på teleleu.eu.

Om Teleleu

Teleleu består af Elena Stancu og Cosmin Bumbut. De har siden 2013 arbejdet med dokumentationsprojekter - blandt andet "Away", der er en serie af rapporter om de 5,7 millioner rumænere, der er emigreret og har bosat sig rundt omkring i Europa. Parret har på rejsen besøgt rumænske samfund i Spanien, Portugal, Italien, Tyskland, Holland, Storbritannien, Sverige og Danmark.

Annonceret indhold

Nyeste