Foredraget "Sære sanser" kan opleves i biografsalen på Kappelborg tirsdag d. 11. marts kl. 19. Foto: PR foto
Det sker

Kom tæt på de nyeste opdagelser med fri entré

09. maj 2021 kl. 07:23

- Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan alle interesserede komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er anerkendte forskere, som forelæser. Niveauet er højt, og vi bliver alle udfordrede, men samtidig får vi alle også noget med hjem.

Sådan lyder det fra kulturhus Kappelborg, der i samarbejde med Skagen Bio igen tilbyder naturvidenskabelige forelæsninger streamet direkte fra Århus Universitet.

Sæsonen er grundet covid-19 noget kortere end den plejer dette forår, men det er alligevel lykkedes arrangørerne at få plads til 2 foredrag i maj.

Tirsdag11. maj gælder det viden om menneskets sære sanser, og tirsdag 18. maj viden om de bakterier, svampe og virus som lever i og på hver enkelt af os livet igennem.

Begge aftner livestreames kl. 19 i biografen på Kappelborg.

- Foredragene streames fra Søauditorierne i Universitetsparken til kulturhuse, biografer, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. landet over – og sågar også til enkelte lokationer i udlandet. At opleve forelæsningen på livestream er oftest gratis, men vi opfodrer alligevel vores publikum til at booke en billet på kappelborgskagen.dk inden. Vi har tidligere oplevet, at flere foredrag har været tæt udsolgte, og nu da vi har mindre kapacitet grundet covid-19, så forventer vi desværre at flere kommer til at gå forgæves.

For begge foredrag gælder, at de varer ca. 2 timer inkl. pause samt en session til slut, hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Enkelte forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål, der ikke var tid til at besvare under foredraget.

Foredragsserien arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet, og udbydes af Carlsbergfondet i samarbejde med lokale værter, som altså i Skagen er kulturhus Kappelborg og foreningen Skagen Bio.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu