Klar til påskeudstilling i privaten: Judith René Larsen inviterer indenfor
Judith René Larsen har galleri på hjemadressen Kildevej 8 Sæby, og hun åbner dørenen for gæster i påsken
Siden sommeren 2019 har Judith René Larsen haft galleri på hjemadressen Kildevej 8 Sæby.
Det har hun stadig og netop nu er hun ved at gøre klar til påskeudstilling.
- Kunsten blomstrer i Sæby, og det er dejligt at se, at flere udstiller rundt omkring i ellers tomme butikslokaler her i Sæby.
- Nu er jeg så heldig at bo på Kildevej 8, som er næsten i centrum.
- I vinterens løb har jeg malet flere malerier fra stranden og havnen i Sæby, hvor jeg har forsøgt at indfange det helt specielle lys og den helt specielle stemning, som er så karakteristisk for vores by også i disse corona-tider.
Hun har forsøgt at lave en decideret påskeudstilling, som hun håber, at mange vil komme forbi og se.