Borgmester Birgit Stenbak Hansen bakker op og sætter næsen på, når hun kommer og sætter Sæbys 10. Klovneløb i gang lørdag 19. juni klokken 11.00. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Det sker

Klar, parat, start: På med næsen

Find kostumet frem: Sæbys 10. Klovneløb finder sted den 19. juni

09. juni 2021 kl. 17:15

Når deltagerne snører løbeskoene, og startskuddet lyder til Klovneløb i Sæby, handler det om at have en hyggelig og sjov dag med familie, venner og kollegaer for at skabe opmærksomhed og samle ind til Danske Hospitalsklovnes vigtige arbejde. Løbet er for alle på tværs af alle generationer.

- Jubilæet i år bliver markeret ekstra, hvor vi både får besøg af vores borgmester Birgit Stenbak Hansen, som kommer og åbner løbet.

Der ud over får vi også besøg af hospitalsklovnen Dr.K. Så én stor festdag, Joan Farum Kjærgaard, som sammen med sin søster Lisa Farum arrangerer Klovneløbet i Sæby.

Løbet afvikles i samarbejde med Sæby Handelsstandsforening, LOOP Fitness Sæby og Hjerteforeningen Børneklubben Region Nord.

- Jeg glæder mig til at åbne Klovneløbet i Sæby, fordi Danske Hospitalsklovne er en gave for børn, der er indlagt.

- De tilfører glæde og et smil i svær tid, hvor de et kort øjeblik får lov til at glemme øjeblikkets alvor.

- Så jeg er stolt over og bakker op om, at vi har gode klovne, der tager en vigtig tørn, siger Birgit Stenbak Hansen udtaler forud for løbet.

Gør en forskel

- Min datter, Katja, har en medfødt hjertesygdom, som gør, at hun har tilbragt rigtig meget tid på hospitalet. Og her har vi virkelig kunnet se, hvilken adspredende forskel hospitalsklovnene gør. Både for børnene, men også os pårørende, fortæller Joan Farum Kjærgaard.

- Derfor synes jeg, det er et utrolig vigtigt arbejde, at samle nogle penge ind, for at hospitalsklovnenes vigtige arbejde kan lade sig gøre, forklarer Joan Farum Kjærgaard.

Sæbys 10. Klovneløb finder sted 19. juni.

Starten går klokken 11 fra Torvet ved Nordjyske Bank, Vestergade 21 i Sæby og er det eneste Klovneløb, som holdes i Frederikshavn Kommune.

- Vi håber på, at kunne afvikle et brag af et løb med masser af deltagere, fortæller Joan Farum Kjærgaard og forsætter:

- Så kom på Torvet 19. juni og støt en god sag. Man kan også nøjes med at købe, bare for at støtte. Og igen i år sponserer SuperBrugsen Sæby Klovneboller og LIDL giver en vand.

Forhåndstilmelding

- Man kan tilmelde sig på dagen, men vi anbefaler klart, at man forhåndstilmelder sig for at vi ikke bliver for mange samlet på én gang, uddyber Joan Farum Kjærgaard.

- Der ud over vil der være lotteri fra den stand vi opstiller foran Nordjyske Bank med præmier sponseret af byens butikker. Her kan man kigge forbi fra klokken 10, siger Joan Farum Kjærgaard.

- Så står man og gerne vil give en gave eller et gavekort til dette lotteri, så kan jeg kontaktes på mobilnummer 20 19 24 25.

Tilmeld dig Klovneløb Sæby på www.klovneløb.dk

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu