Jazzfest 7. maj forlist
Second Line Jazzband kommer ikke til at spille Firmaklubbernes hal
Knivholts Venner havde de bedste forhåbninger om en sikker genåbning, så jazzaftenen med Second Line Jazzband kunne afvikles som planlagt 7. maj.
- Men vi har ikke hørt en lyd og derfor er vi nødt til at aflyse, siger Mogens Nyeng fra Knivholts Venner.
Det gælder også aftalen med Elsa Jean McTaggert som skulle optræde på Rådhuscenteret torsdag 20 maj.
- Så snart det lysner vil vi lave ny aftale med begge orkestre, understreger Mogens Nyeng.