Gasoline sætter tempoet -og det er højt
Det sker

Høj oktan med Gasoline til julefesten

20. november 2021 kl. 07:45

Kulturhus Kappelborg inviterer til den fedeste fest med julebuffet, dansegulv og koncert med Gasoline.

Der er julebuffet fra Restaurant Pakhuset, hvor du i godt selskab kan nyde en lækker julefrokost, og varme op til en sjov aften.

Julefrokosten starter kl. 18:00, og der er begrænsede pladser.

I salen har vi gjort klar med dansegulv og diskokugle, så du skal bare kridte danseskoene og smøre sangstemmen, for der bliver virkelig gang i den.

Hvordan mon det havde lydt, hvis Kim Larsen og de andre Gasser havde været kvinder?

Det kan man får svar på lørdag 27. november i Salen på Kulturhus Kappelborg.

Gasolin’, som var Danmarks største rockband, hyldede gennem 70’erne livet og kvinderne. Nu er tiden kommet til at kvinderne hylder Gasolin’.

I vil blive overraskede over, hvor høj oktan de brænder af. Så spænd rock-hjelmen for der bliver virkelig trykket til den – de leverer den fedest fest.

’Jeg blev kvinde med Gasolin,’ udtaler Line Münster-Swendsen forsanger og idékvinden bag Gasoline. Da Line var 6 år, blev hendes store passion for Gasolin skabt.

’Jeg drømte om at være samtlige kvinder i deres tekster, uanset hvor trange skæbner de end måtte lide.’

’Senere gav sangene mig følelsen af at være ægte elsket og begæret som kvinde – min seksualitet blev grundlagt i Gasolin,’ fortæller hun.

’Det er helt bevidst, at vi kun er kvinder i bandet. Det sætter os fri til at være dem, vi er. Jeg kan ikke være Kim Larsen, og Birgitte Bjørn kan ikke være Franz Beckerlee,’ afslutter Line Münster-Swendsen, der optræder i både balkjole, strutskørt og kedeldragt, når bandet drager rundt på landevejene.

Gasolinerne er udover Line Münster-Swendsen, Vokal: Ditte Brodde: Trommer, Lisbeth Rysgaard: Guitar og kor, Birgitte Bjørn: Lead guitar og Annette Bork: Bas.

Det kræver sin kvinde at fortolke Gasolin, men de fem kvinder har usædvanlig høj energi og enorm spilleglæde som smitter af helt ned på bagerste række.

Tjek det ud denne aften, når de fem fantastiske kvinder hylder legendariske Gasolin med masser af saft og kraft, der med høj energi skaber en fest- og spilleglæde, der smitter af.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu