Janne tester buen, efter Klaus og Janne lige har været ved at trimme den for at få en mere optimal skydning. Privatfoto
Her kan alle prøve træk og slip
VendelBuerne og Sæby Buejægere holder åben hus tirsdag 8. november fra kl. 17-19. Her kan alle komme og prøve at skyde med bue og pil.
Det sker i Vestre lade på Knivholt, og der er indgang fra gårdspladsen. I Vestre lade holder bueskytterne fra de to foreninger til med indendørs skydning i vintersæsonen.
Andreas, som er en af de yngste i klubberne, er her godt i gang med træningen. Mens nogle af de ældre skytter trimmer (fin justere) buer bagved. Privatfoto
- Vi har buer, du kan prøve. Har du selv en bue, er du også velkommen til at tage den med, så kan vi eksempelvis give dig råd og vejledning i, hvordan du kan blive en bedre skytte mv., fortæller bueinstruktør Gordon Qvist.
Er man under 15 år skal man have en forældre med.