Seneste nyt
Billede beskrivelse

Hel by bliver bygget med Lego: Alle børn kan være med

11. november 2023 kl. 16.00

Frikirken Sæby afholder i weekenden den 18. og 19. november et stort Lego event. Begge dage er det fra klokken 10 til 15. 

Her kan børn op til 14 år sammen med deres forældre eller bedsteforældre over et par dage hygge sig med at bygge alt muligt ud af de tusindvis af legoklodser, som er til rådighed. Målet er i overført betydning at bygge bro imellem børn og kirken.

- Børnene kan sammen med deres familie se frem til en hyggelig oplevelse med at bygge en by af legoklodser sammen med andre, siger Kirsten Thomsen der er leder af frikirkens familie- og børnearbejde.

Billede beskrivelse

- Lørdag bliver der en pause med servering, bibelhistorie, sang, leg og spændende konkurrencer. Søndag vil der være en servering til middag og klokken 14 til 15 sluttes der af med familiegudstjeneste og fernisering, fortæller Kirsten Thomsen.

Alle er hjertelig velkommen til at komme og bygge med klodser i Frikirkens lokaler på Sæbygaardvej 15 i Sæby. Da arrangementet er støttet af Spar Nord er det gratis at deltage. Byggeeventet er et koncept, der er startet op af blandt andet Børn & Tro i Tyskland. Her hjemme har der siden 2015 været afholdt byggeevent i samarbejde med Lego Danmark. Børn & Tro er en tværkirkelig organisation, som ønsker at bygge bro mellem børn og kirke.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste