Billede beskrivelse

Har du råd til at blive gammel?

Få svaret når Frederikshavn Bibliotek får besøg af en formuerådgiver

29. oktober 2018 kl. 05.20

FREDERIKSHAVN: Kan du selv være med til at bestemme, hvornår du går på pension, og hvordan bliver din økonomi pensionsklar?

Få hjælp til at finde svaret, når Frederikshavn Bibliotek får besøg af formuerådgiver Torben Lange fra Spar Nord Formuecenter.

Han kommer forbi onsdag 7. november kl. 19.30.

Vi bliver heldigvis ældre og ældre.

Det er en glæde for de fleste, men det stiller seriøse krav til kommende pensionister, som skal kunne leve længere uden nødvendigvis at have en månedlig lønindkomst, der kan dække de ekstra år.

Vi vil gerne fortsætte med en aktiv livsstil i den tredje alder og opretholde vante levestander, hvor der også er plads til restaurantbesøg, vin til maden, rejser og meget mere.

Det koster også - så tilbage til aftenens spørgsmål:

Har du råd til at blive gammel.

Arrangementet sker i samarbejde med Spar Nord.

Der er fri entré til arrangementet, men det er nødvendigt, at man tilmelder dig på bibl.frederikshavn.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste