Billede beskrivelse

Gratis ølsmagning og en komedie om hjemmebryg

28. august 2024 kl. 14.02

FREDERIKSHAVN: Folketeatret besøger Frederikshavn Teaterforening med den forrygende morsomme og eftertænksomme forestilling 'Næste år bliver øllet bedre' af Erling Jepsen med Jesper Asholt og Thomas Mørk.

Det sker søndag den 13. oktober 2024 kl. 16.00.

Om forestillingen

To mænd sidder i en mandehule og smager på øl. Det kunne være starten på en vittighed, men i Erling Jepsens Næste år bliver øllet bedre er det ramme alvor for de to midaldrende mænd, Orla og Jørgen.

De to venner har i årevis arbejdet på at raffinere både vin- og ølbrygning i håbet om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg. Men i deres lidenskabelige interesse drukner hverdagen.

I et bedugget øjeblik sender de hinanden på en fantasirejse til Sydfrankrig, men virkeligheden er dog langt køligere. Kom og hør, hvordan det går de to venner – det bliver ikke kedeligt, men også med et tvist af alvor, for et glas kan nemt blive til for mange.

Gratis ølsmagning efter forestillingen

Men ikke nok med det! Når forestillingen er slut efter 105 minutter, skal I gå i foyeren, hvor der er gratis ølsmagning med seks forskellige øl.

Den Ukendte Ølmand, Martin, der er uddannet ølsommelier og har smagt sig igennem et hav af craft-øl de sidste 10 år, kommer på besøg. Han er nu klar med et hav af gode fortællinger, og så skal vi også have lidt at skylle med.

Der er lagt op til en berigende time i øllets tegn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste