Billede beskrivelse

Glæd dig til en perlerække af shoppingevents i maj og juni – det starter på lørdag!

03. maj 2024 kl. 14.01

FREDERIKSHAVN: Handelsforeningen FREDERIK blev etableret i af driftige forretningsfolk i 1999, hvor byens gadeforeninger og markedsføringsforeningen gik sammen. Den første Handelstandsforening blev dog etableret i den driftige havneby maj 1883, og derfor kan byen og FREDERIK fejre hele 141 års fødselsdag, og det sker på lørdag med gratis kaffe, kagemand, konkurrence og livemusik.

Byens butikker holder åbent helt til kl. 14 og står klar til en god lokal handel.

Klokken 11.00 er der opvisning fra de dygtige hold fra Dance Studio Frederikshavn: Sommerfuglene, Prinsesserne, Jet Setters, Jiggle Crew, New Kids og Shadows. Det foregår på Samlingsscenen ved Jerrys.

Billede beskrivelse

Bagefter indtages scenen af Flow Trio der underholder med lækker soul/ pop/funk musik frem til klokken 14.00. Den akustiske trio er: Mogens Ulrich på bas, Peder Lyng på guitar og Tenna Sørensen på vokal.

I den sydlige del af gågaden ved Seeds og Intersport, byder FREDERIK på gratis kagemand, kaffe samt saft til børnene fra klokken 10 og så længe forsyningerne rækker. Samme sted kan du teste dine kaste- og gribeevner ved den sjove gammeldags flødebollemaskine.

På Fisketorvet ved Tordenskjoldsstatuen kan de mindste købe en tur i Børnekarusellen eller besøge Churrosvognen, som sælger søde sager.

Lidt længere mod nord kan du på Stentorvet ved Genbrugsen – se nypudsede ”kværne” fra MC Oldies og dygtige Dinah byder på gratis ansigtsmaling foran Frederikshavn Boghandel.

Billede beskrivelse

- Der sker rigtig meget i vores by, og i maj måned er FREDERIK involveret i flere forskellige events, bl.a. Skoda BørneTour 11. maj og dagen efter er der velgørenhedsevent med Team Rynkeby, siger handelschef Dan Kobberup og fortsætter:

- Pinselørdag 18. maj arrangerer Hot Spot og FREDERIK det fællesskabende gå- og motionsløb ”Børn støtter børn” hvor du kan møde ultraløber Stine Rex, og der er medaljer til alle samt flotte præmier som udtrækkes på billetten. Maj afsluttes med årets hyggeligste handelsdag Open By Night – hvor der vil være masser af livemusik og oplevelser på byens torvepladser samt kan handles lokalt helt til klokken 22.00.

Herudover arrangeres der Knivmesse på Knivholt, Floorball Landsstævne og Special Olympics i Arena Nord. Oplevelserne fortsætter i juni med Bangsbo Blomsterfestival i den første weekend og weekenden efter er der Rock I Frederikshavn hvor over 5000 samles på Knivholt. I weekenden omkring sankthans er der Coast2Coast og jul i juni.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste