Billede beskrivelse

Gallapremiere i Palads

Nu vises de kortfilm, der blev produceret sidste år

12. august 2021 kl. 16.21

Lørdag 21. august holder FilmMaskinen gallapremiere for de kortfilm, der er blevet produceret gennem 2020.

Premieren skulle efter planen have været afviklet i november sidste år, men blev aflyst på grund af Covid19.

Men nu hvor man godt må gå i biografen igen, rulle den røde Gallaløber ud.

Eleverne glæder sig til at vise deres produktioner frem og til en festdag med fine kjoler og diplomoverrækkelse.

Alle, der har været involveret i tilblivelsen af filmene, er selvfølgelig inviteret med til premieren og der er også åbent for andre interesserede.

- Gallapremieren er altid en særlig begivenhed for FilmMaskinen.

- Eleverne har arbejdet et helt år med at lave deres film og til premieren kan vi endelig se de færdige resultater på det store lærred.

- Det er en stor oplevelse hver gang, fastslår daglig ansvarlig i FilmMaskinen, Mads Palm Jensen.

De kortfilm, man kan opleve til gallapremieren er meget forskellige både i forhold til det kunstneriske udtryk og handlingerne. Filmene byder blandt andet på historier om døden, kærligheden, utroskab og venskab og de er både morsomme, rørende og tankevækkende.

Efter premieren er det muligt at møde og få en snak med de unge filmmagere i baren i Maskinhallen, hvor der også vil blive solgt øl, vand og kaffe. V

Gallapremieren holdes i Palads biografen i Frederikshavn 21. August kl 15.

Billetter til Gallapremieren skal bestilles på biografens hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste