Gå på spøgelsesjagt på Bangsbo Hovedgård
Lørdag den 28. oktober fra kl. 19:00-21:00 sker der mærkelige ting i aftenmørket på Bangsbo Hovedgård.
Hovedgården har altid været omgærdet af spøgelseshistorier, og nu aftenen før Halloween får museets gæster selv en mulighed for at opleve mystikken på nærmeste hold og lede efter spøgelser i kælderen - hvis man altså tør.
Bangsbo har altid været koblet til myter om spøgelser og genfærd - alt fra uforklarlige fodtrin på loftet, den syngende kvinde som ingen kan finde, den indmurede bygmester i kælderen og den hvide dame i form af Ingeborg Skeel.
Alle disse mystiske ting foregår som regel om aftenen og natten uden for museets åbningstid, men nu får du en enestående mulighed for selv at opleve mystikken på den gamle hovedgård.
Velkommen til Bangsbo by Night - det bliver (U)HYGGELIGT!
Hvornår? Lørdag den 28. oktober kl. 19-20 & 20-21
Hvor? Kystmuseet Bangsbo, Frederikshavn