Billede beskrivelse

Foreningerne rykker i gågaden

27. august 2023 kl. 11.00
Opdateret 28. august 2023 kl. 08.16

Lørdag 2. september vil midtbyen summe af aktivitet, når en lang række af byens foreninger og frivillige fylder gågaden til Foreningernes Dag. 

I år er fokus på det tredje verdensmål, nemlig sundhed og trivsel. Arrangementet har været afviklet hvert år siden 2014 og er en god lejlighed for foreningerne til at vise publikum, hvilke aktiviteter de arbejder med – og måske til at få et par nye medlemmer.

Billede beskrivelse

Foreningernes Dag åbnes officielt af formand for byrådets kultur- og fritidsudvalg, Peter Laigaard. Det foregår kl. 10 på Samlingsscenen ved Jerry’s. Men allerede en halv time før er de mange frivillige blevet trakteret med morgenbrød og kaffe af Føtex og Handelsforeningen FREDERIK. Morgenmaden serveres af frivillige fra Natteravnene.

Handelschef Dan Kobberup glæder sig over, at så mange foreninger bakker op om arrangementet. 

Billede beskrivelse

I skrivende stund er følgende foreninger tilmeldt: Autisme på Toppen, Bangsbo Botaniske Haves Venner, Cool Kidz (en del af FfI), Dansk Flygtningehjælp. Frederikshavn Dartklub, Frederikshavn Ishockey Klub, Frivilligcenter Frederikshavn, JAM Frederikshavn Cheerleaders, Frederikshavn Rideklub, Knivholt Veterankøretøjer, Natteravnene, RC Stalden, SSP & Gadeteam samt Ventilen. Der kommer formentlige et par stykker mere inden på lørdag.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste