Universitetslektor Niels Bjerre-Poulsen kommer til Biografsalen på Kappelborg mandag 14. juni.Privatfoto
Det sker

Folkeuniversitetet: Så kører vi

12. juni 2021 kl. 06:00

Folkeuniversitetet i Skagen har igennem mange måneder jongleret imellem bestillinger og aflysninger af foredrag med en flok venlige og forstående foredragsholdere.

- Nu er det med stor glæde, at vi kan fortælle om et af de foredrag, vi har set frem til at præsentere.

Det er Universitetslektor Niels Bjerre-Poulsen, der kommer til Biografsalen på Kappelborg mandag 14. juni klokken 16.30-18.15 med foredraget: ”Det splittede USA”.

Niels Bjerre-Poulsen siger selv om sit foredrag:

Et flertal af amerikanerne mener ifølge de seneste meningsmålinger, at udviklingen i landet går den rigtige vej. Covid-19 er ved at være under kontrol og økonomien er i hurtig fremgang.

Præsident Joe Biden klarer sig også fortsat godt i meningsmålingerne. Andre tal vidner imidlertid om, at der fortsat er udbredt politisk splittelse. Eksempelvis tror 53 pct af de republikanske vælgere på tidligere præsident Trumps ubegrundede påstande om, at der var omfattende snyd ved præsidentvalget i november 2020, og at han blev franarret sejren.

Denne såkaldte ”Store Løgns” levedygtighed, vidner om, at de to store partiers vælgere fortsat er dybt splittede og lever i hver sin virkelighed. Måske vidner det også om, at det amerikanske demokrati, som præsident Biden sagde i sin indsættelsestale, har vist sig at være mere skrøbeligt end de fleste amerikanere ville have troet for få år siden.

Hans store udfordring er at ”sænke temperaturen” i det hjemlige politiske klima, og samtidig overbevise resten af verden om, at ”USA er tilbage””.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu