Filmgalla i Sæby Bio

Nytåret markeres med animationsfilmen Coco

03. januar 2019 kl. 16.20

SÆBY: Sæby Bio kalder torsdag 10. januar kl. 19 til Nytårsgalla med filmen Coco.

Det sker i For Retfærdigheden, Algade 14, da der fortsat er problemer med teknikken i Manegen.

Nytårsgalla byder som sagt på den amerikanske animationsfilm fra 2017 - Coco.

Og akkurat som i 2017, hvor Sæby Bio havde inviteret dagbladet Politikens filmanmelder Kim Skotte til at komme og diskutere en animationsfilm med publikum, vild er i år også blive lagt op til debat.

Kim Skotte dukker nemlig også op i Sæby 10. januar, hvor han dels introducerer filmen, og efterfølgende diskuterer den med publikum.

Filmen Coco handler om De Dødes Dag i Mexico.

Den 12-årige Miguel drømmer om at blive en berømt musiker, som sit store idol Ernesto de la Cruiz. I et desperat forsøg på at vise sit talent, stjæler han den afdøde Ernesto´s guitar, og finder pludselig sig selv i de dødes land.

Filmen er en sprudlende fortælling om familie, sjov og eventyr.

Sæby Bio markerer det nye år med kransekage og champagne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste