Festival med vokseværk

De sidste forberedelser til den fjerde Palm Beach Festival før starten fredag eftermiddag

26. juli 2018 kl. 17.10

FREDERIKSHAVN: Torsdag var man i gang med de sidste forberedelser til årets Palm Beach Festival på Palmestranden i Frederikshavn.

Det er den fjerde festival på stranden, hvor hovedvægten ligger på elektronisk musik og hiphop med både levende musik og DJ’s,

Festivalen begyndte i et telt med 300 publikummer. Siden er den vokset og er flyttet ud under åben himmel.

Tim Simonsen, som er en af stifterne, forventer, at der kommer 1100 i år.

Øverst på plakaten er Kato, som er det ubetingede hovednavn. Dertil kommer en række andre navne.

Ved den seneste optælling var 18 navne på plakaten.

- Mathias And The Beatroots kommer også, og det er et kæmpe live band, som spiller elektronisk musik og er rigtig fede. Der er også lokale DJ’s med og Lundholm & Kristensen, fortæller arrangøren.

Det er fjerde gang, der holdes fest på Palmestranden.

Det var nogle kammerater, som mente, at der skulle være fest på stranden, og så gik de ellers bare i gang.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste