Billede beskrivelse

Kom til foredrag om fremtidens landbrug: Kjeld Hansen besøger Frederikshavn

16. november 2021 kl. 07.00
Opdateret kl. 15.37

Fremtidens landbrug kommer på dagsordenen når Danmarks Naturfredningsforening i Frederikshavn inviterer journalist og forfatter Kjeld Hansen tiI at fortælle om landbruget, som ikke længere bare skal levere billigt flæsk og smør.

Fødevarer skal nemlig ikke produceres for enhver pris.

Produktionen skal derimod bidrage til at løse klimakrisen og ikke forværre den, vende naturens nedtur til optur og forsyne os med fødevarer, uden det går ud over sundhed, miljø og biodiversitet.

Kjeld Hansen leverer sit bud på, hvordan vi kan indrette dansk landbrug til glæde for mennesker og til gavn for dyr, med sunde fødevarer fra blomstrende marker og med glade familier og masser af natur i rene landskaber.

Der bliver lejlighed til spørgsmål og debat.

Foredraget holdes umiddelbart efter det egentlige årsmøde, hvor der blandt andet er årsberetning og valg til bestyrelsen i overensstemmelse med vedtægterne.

Årsmødet holdes 22. november kl. 19 i Maskinhallen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste