Er det Grå fyr flyttet?
Nej fyret har stået på samme sted siden lampen blev tændt første gang 1. november 1858
Der har i oktober i den grad været fokus på fyr og folks store kærlighed til fyr. Folk holder også af fyrene i Skagen og de får lov at blive stående. Så Nej, Det Grå Fyr er ikke blevet flyttet!
Det fejrer i stedet sin 161 års fødselsdag hele dagen med gratis adgang for alle og med
fødselsdagskage til alle der har besteget fyrtårnet kl. 15.00.
Hele dagen er der guider i huset, der vil fortælle om hvad man kan opleve, om Skagen
Fuglestation, om Det Grå Fyrs historie og om den kommende FamilieNaturklub. Det
Grå Fyrs venner er her hele dagen og det er muligt at få en snak med dem. Måske du
har lyst til at blive en af vores Venner?
Fyret har åbent kl. 10.00 – 16.00.
Det Grå Fyr har ligget lige der hvor det gør siden 1858. En halv time inden solnedgang
den 1. november 1858 blev lampen i Det Grå Fyr tændt for første gang.
Den sandede Skagen Odde havde fået sit tredje fyr, der kunne hjælpe de søfarende med
at holde kursen og komme sikkert i havn.
En kæmpe og med sine 46 meter var det Danmarks højeste. Det var det helt frem til
1960.
Fyret er tegnet af Niels Sigfred Nebelong, som var arkitekt for det Kongelige Danske
Fyrvæsen. Man brugte 4 år til at bygge fyret og fyrmesterboligen, og det er funderet
med 429 lærkestolper a seks meters længde. Fyret står efter 161 år klippefast og uden
sætningsrevner og uden hældning.
Søndagsaktiviteter
Det Grå Fyr har gratis arrangementer de to næste søndage 3. november og 10.november. På søndag 3.november er der åbnet i Birders Club,hvor de fortæller, hvordan de ringmærker. Der er gættekonkurrencer og mulighed for at få lov at tegne fjer.
Søndag 10. november er der gratis guidet naturtur, hvor de går ud af Grenensporet og ser den nye natur, der er kommet frem. Se mere om de tre dages arrangementer på www.skagengraafyr.dk