Billede beskrivelse

Efter konkurs: Dobbeltkoncert flyttes

Arrangør leder efter ny lokation til dobbeltkoncert

20. oktober 2023 kl. 14.40

Som det formentlig er mange frederikshavnere bekendt, så er det populære værtshus og spillested Freddys Bar i Havnegade gået konkurs.

Se også
Her er forklaringen på mystisk lukning: Ramt af konkurs

Spillestedet i Havnegade har gennem mange år været blandt samarbejdspartner for den den lokale bluesfestival, Blues Heaven. På Freddys Bar har der således været afholdt adskillige intime blueskoncerter.

Bluesfestivalen finder som vanligt sted i den anden weekend i november - men som følge af konkursen på Freddys Bar er det blevet nødvendigt at flytte en planlagt dobbeltkoncert med engelske Ian Siegal og amerikanske Slam Allen. Koncerten er planlagt til at finde sted lørdag 11. november mellem klokken 12 og 15 - men nu bliver den altså flyttet til et andet sted i byen, oplyser Peter Astrup, der er manden bag bluesfestivalen.

- I år har der været god dialog, og vi har i år glædet os til at videreføre det gode samarbejde med den nye forpagter Andy Müller. Freddys Bar har været en fast del af festivalens DNA gennem mange år. Specielt på grund af den tidligere forpagter, Freddy Rafn, der på en hel fantastisk måde har skabt rammerne for at give det lokale publikum, musikere og de mange tilrejsende et samlingssted i de timer, hvor der ikke er musik i Arena Nord, siger Peter Astrup i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at "der nu arbejdes på at finde det optimale alternativ" til afviklingen af de to middagskoncerter. Først senere meldes det ud, hvor dobbeltkoncerten kommer til at foregå.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste