Billede beskrivelse

Duckly og ishockeykaravanen indtager Rådhusparken

08. februar 2022 kl. 12.02

FREDERIKSHAVN: Alt mens norske og danske landsholdskæmper fra U17 og U 18-holdene dyster på isen i Nordjyske Bank Arena , så går det løs for de yngre og måske kommende landsholdspillere på Multibanen i Rådhusparken.

De får i hvert fald muligheden for at få testet potentialet, når Dansk Ishockey Unions ishockeykaravane gæster Frederikshavn på torsdag eftermiddag.

Frederikshavn Ishockey Klub omdanner den nye multibane i Rådhusparken til en spændende OL-arena, og så går det ellers løs.

Der vil være aktiviteter, sjov& leg samt konkurrencer om billetter til ishockey-landskamp, og så kigger maskotten Duckly også forbi.

Multibanen omdannes til en aktivitetsbane, hvor alle kan være med – piger og drenge, store og små.

Du kan få målt din skudfart på skudstationen – eller tage virtual reality-briller og prøve, hvordan det er at være målmand.

Der vil også være TV skærm med videoer og OL program.

Som sagt sker det hele torsdag eftermiddag fra 15.30-17 på multibanen i Rådhusparken.

Arrangementet er gratis for alle, og DIU har en lille gave til alle, der deltager.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste