Seneste nyt
Billede beskrivelse

Dramatisk komedie i biografen

Lille Sommerfugl får premiere i Skagen Bio

12. december 2020 kl. 12.15

Skagen Bio har på søndag aften, 20. december, premiere på en ny dansk film af instruktøren Søren Kragh Jacobsen - Lille Sommerfugl.

Filmen er et af tilbudene i Biografklub Danmark.

Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster har hovedrollerne i den morsomme og varme kærlighedsfortælling hvor handlingen udspilles fjernt fra storbyen.

Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop-musik og svingom.

Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største.

I løbet af en festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem.

Kærligheden spirer og udfordres i flere generationer, og familien sættes på den ultimative prøve.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste