Seneste nyt
Billede beskrivelse

Den blå time indtager Brovandeskolen og Kappelborg

11. november 2021 kl. 07.00

I de kommende uger vil koreografer og dansere Birgitte Lundtoft og Julie Schmidt Andreasen med huskunstner-projektet DEN BLÅ TIME dykke ind i overgangen mellem lys og mørke gennem

dans og bevægelse.

Det sker sammen med en fjerde klasse fra Brovandeskolen i Skagen.

Forløbet starter med en danseforestilling for børnene, som de herefter bliver involveret, som medskabere og performere. Forløbet kulminerer med en fejring og danseforestilling med børnene og duoen for alle interesseret fredag 19. vovember kl. 12 på Kulturhus Kappelborg. Her er der fri entre.

Inden da, vil dagene vil veksle mellem høj- og lavenergi momenter, som i skumringstimen fra det vågne og energiske, til det dvælende og rolige.

Børnene vil sammen med duoen lære koreografier, skabe egne kompositioner og øve tekniske færdigheder.

De vil i fællesskab undersøge, hvordan naturens rytme - overgange mellem lys og mørke, kan påvirke os mennesker og være med til at skabe en iscenesættelse heraf i et teaterrum.

Gruppen vil indhente inspiration fra ture ud i Skagens naturlandskaber og dokumentarist Troels Hansen vil følge proces og visning til skabelse af en kortfilm.

Projektet er støttet af: Statens Kunstfond, Børns Møde med Kunsten, Frederikshavn Kommune og Kulturhus Kappelborg.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste