Billede beskrivelse

De modnes højskole-uge

13. juni bliver der kø til årets højskoleuge på Strandgården

05. juni 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: Højskoleudvalget på Aktivitetscentret i Strandby er klar med et nyt program for 23. sæson.

Dørene til højskoleugen åbnes 27. august og lukkes først i igen 31. august.

Højskoleugen er et tilbud til førtidspensionister og alle der er fyldt 60 år og bosiddende i Frederikshavn Kommune.

Mandag formiddag gæster borgmester Birgit S. Hansen højskoleugen, og mandag eftermiddag skal højskoleleverne se "Det gode skib Martha" i Palads.

Tirsdag formiddag får de besøg af Jesper Corneliussen der vil holde foredrag om Sirius patruljen, og om eftermiddagen besøges Bangsbo Botaniske Have, hvor primusmotor Herluf Johansen vil fortælle ideen og arbejdet med at skabe haven.

Onsdag kommer Henning Jensen og fortæller om det gamle Frederikshavn og sine bøger og om eftermiddagen er der besøg på "Roblon"

Torsdag går turen til Ryå Efterskole.

Fredag formiddag er der besøg af pensioneret politibetjent Heinz Hvid fra Thisted med sit foredrag "fra blå blink til rollator"

Fredag er også festaften med levende musik.

Der er tilmelding onsdag den 13. juni 2018 kl. 9.00 på Strandgaarden, dørene åbnes kl. 8.30 og der uddeles numre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste