Gårdbogård bliver ramme om Danmarks største havefest
Det sker

Danmarks største havefest på Gårdbogård

Stjernespækket underholdning med Tim Christensen, Sanne Salomonsen, Aura Sko/Torp og mange flere

02. juni 2021 kl. 13:05

Come2Live rykker ind på Gaardbogaard Gods ved indgangen til august med et stjernespækket artisttrup.

Lørdag og søndag går det løs med med scenevante musikere som Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Carl Emil Petersen, Annika Aakjær og Mads og A-holdet og mange, mange flere.

Det er Come2Lives række af slotskoncerter, der 31. juli og 1. august inviterer til koncerter i parken ved Gaardbogaard Gods.

Her er der lagt op til fællessang og stoledans under åben himmel i smukke, grønne omgivelser foran godset – en oplevelse, man ikke finder ret mange andre steder.

På Come2Live er der lagt vægt på den gode musik, et levende og unikt miljø, fællesskab og hygge.

Dørene til parken åbner kl. 14.30, og knap en time efter går den første artist på scenen.

På programmet er Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Carl Emil Petersen, Patrick Dorgan, Aura Dione, Sko/Torp, Fenja og AMEA.

Derudover er The X Orchestra med til at sætte de musikalske rammer for anden halvdel af koncerterne.

Der er mulighed for at købe drikkevarer og mad i slotsparken fra Royal Unibrew og aarhusianske Spiselauget, der hvert år langer mellem 80.000-100.000 måltider over disken til festivaler og kulturarrangementer i hele landet.

Der bliver garanteret run på ved musikfesten, hvor der åbnes for 1500 publikummer .

For at imødekomme en sommer, der med stor sandsynlighed stadig er præget af Covid-19, har Come2Live valgt at nedskalere antallet af publikummer til 1.500. Pladserne inddeles i tre zoner med fem sektioner i hver (A-E).

Hver sektion indeholder 100 unummererede siddepladser, og publikum køber altså billet til den sektion, de ønsker at sidde i.

- Det vigtigste for os er, at publikum føler sig trygge ved at komme til vores koncerter. Derfor har vi udviklet et koncept, som vi tror og håber på, at vi kan få lov til at gennemføre hen over sommeren, siger Kristian Gislason, direktør hos futurelive, der står bag Come2Live.

Som noget nyt byder Come2Live nu også søndagen velkommen i slotsparken.

Her kan du bruge en eftermiddag i selskab med Mads og A-holdet med dilemmaer, som publikum selv har stillet, Annika Aakjær og de to P4-værter Milling & Molbech, der sammen med Jan Glæsels 15-personers orkester tager dig med bagom bandet Earth Wind & Fire med deres funkshow, Let’s Groove.

Stedet er Gaardbogaard Gods, Gårdbovej 300, 9982 Aalbæk

Og der er musik og underholdning for alle lørdag fra 14.30-23.30 og søndag fra 12.00-19.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu