Billede beskrivelse

Bryd tabuet om døden

Kom til Sidstehjælpskursus i Sognehuset

07. marts 2022 kl. 07.15

SKAGEN: Tirsdag 22. marts kaldes der til Sidstehjælpskursus om døden i Skagen Sognehus.

Kurset er folkeoplysning og har til formål at bibringe øget viden om døden og om det at stå i den svære situation, når en nærtstående skal dø.

Kurset løber fra kl. 16-20.

At tale om døden er stadig et tabu, og i løbet af kurset bliver der sat ord på mange af de ting, som er svære at tale om.

Det drejer sig både om helt konkrete praktiske ting og om de psykologiske processer og sociale problemstillinger.

Kurset omhandler både det, som sker inden døden, men også om det der sker, efter man har taget afsked med livet, og om de problemstillinger, som kan opstå i disse situationer.

Kursusdeltagerne vil løbende blive inddraget i samtaler om deres egne erfaringer.

Kurset ledes af hospicechef Birgitte Nielsen og souschef Anni Hansen.

Tilmelding til: Susan Christensen: mail: susanc@webspeed.dk

Sidste frist for tilmelding: er 15. marts.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste