Billede beskrivelse

Brug din stemme

Dit Valg: Ældresagens Sangkor i Sæby vil gerne krydses af

18. august 2021 kl. 16.30

Torsdag 19. august indledes en ny sæson i Ældresagens Sangkor Sæby.

Sæsonstartdagen indledes med afholdelse af den forgangne sæsons generalforsamling.

På trods af flere gange nedlukninger og nødvendigheden af, i en periode, at finde andre og større lokaler til kordagene på grund af gældende afstandskrav, så var korånden og fællesskabet i at synge intakt, da koret 18. maj kunne starte op igen med henblik på den traditionelle medvirken ved seniorgudstjenesten 17. juni i Sæby Kirke, hvor man fik vished for, at koret stadigvæk kan finde melodien og også mestrer flerstemmig sang.

Nu ser man frem til en ny sæson, en mere normal sæson med genoptagelse af nye opgaver i form af koncerter i forskellige former.

Og derfor tør man da også igen invitere nye medlemmer ind i koret og de må gerne møde op 19. august i Manegen kl. 13.30.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste