Billede beskrivelse

Bodyslam lørdag i Frederikshavn

Indtager scenen i Det Musiske hus med start kl.19

12. oktober 2018 kl. 19.20

FREDERIKSHAVN: Der kommer kaskader af kropskast, tætsiddende spandex og kæmpe-kollisioner til Frederikshavn, når Bodyslam! for første gang gæster Det Musiske Hus lørdag 13. oktober med start kl. 19.

Oprindeligt var showet berammet til kl. 20, men det er altså allerede fra kl. 19, de velinstruerede kast skydes i gang.

Bodyslam! har siden 2015 gået sin sejrsgang i byer som København, Aarhus og Aalborg med udsolgte shows.

Nu er turen så kommet til, at den internationale wrestler-gruppe lægger vejen forbi Frederikshavn, hvor Det Musiske Hus bliver kulisse for voldsballetten.

Wrestling, der er en blanding af stunts, teater, sport og scenekunst, har i årtier været populært i USA, Japan, Mexico og England.

Dørene åbner kl. 18 med showstart kl. 19.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste